Samarbejde med virksomheder

Kunst i virksomheder … teambuilding og andre tilbud til virksomheder

Stacks Image 129
Kunst-events som teambuilding:
Kunst bringer mennesker sammen, og derfor er en kunst-event et fantastisk redskab til teambuilding. Lad alle medarbejderne sammen male et kunstværk til virksomheden. Det giver et bedre samarbejde, glæde og stolthed, der smitter af på virksomheden. Virksomheden er selv med til at planlægge projektet sammen med kunstner Hanne Koch fra GALLERI-randers. Det er også hende, der er tovholder, når billedet skal males, så I som virksomhed er garanteret en god oplevelse for alle – og et flot resultat! Hæng billedet centralt, så ledelse, medarbejdere og gæster kan se, hvad et godt samarbejde kan skabe.

Kunst-events som underholdning:
Et kunst-event kan også bruges som et underholdende indslag ved en festlig lejlighed. Kunstner Hanne Koch fra GALLERI-randers stiller op med staffeli, maling, pensler og gode råd og vejledning i det omfang, deltagerne selv ønsker det.
Uanset om kunst-eventen er ment som teambuilding eller underholdning, sørger GALLERI-randers for at ramme billedet ind, så virksomheden kan hænge det op som et minde om en god oplevelse.

Vil du høre mere om mulighederne så ring på +45 2176 5555 og eller skriv til
hanne@galleri-randers.dk
Firmagaver

Giv et af GALLERI-randers’ flotte gavekort som firmagave til jubilaren, fødselaren eller som julegave. Som virksomhed bestemmer I selv beløbet, og modtageren kan besøge galleriet, når det passer ind i kalenderen, og vælge lige præcis det billede, han eller hun bedst kan lide.

Udsmykning

GALLERI-randers tilbyder original kunst til alle former for virksomheder. Kontakt Hanne Koch, hvis I skal have udsmykket virksomhedens mødelokaler, gangarealer, værelserne på et hotel eller kursuscenter eller en restaurant eller selskabslokaler. Hanne Koch kan udsmykke alle typer lokaler med spændende abstrakt kunst i farver, der selvfølgelig spiller sammen med det øvrige interiør.

Udstilling

GALLERI-randers udstiller gerne i virksomheder. Det kan være som ”månedens kunstner” eller igennem virksomhedens kunstforening. Sammen med kunstner Hanne Koch fra GALLERI-randers aftaler I, hvornår, hvor mange og eventuelt hvor store malerier, I gerne vil have udstillet. Hanne Koch deltager selvfølgelig i en eventuel fernisering, og hvis I ønsker det, holder hun gerne et kort foredrag som introduktion til sin kunst.

Linkdeling

En anden - og måske ofte overset mulighed - er linkdeling.
Der kan indgåes en aftale hvor GALLERI-randers udstiller malerier hos et firma, mod at de henviser til GALLERI-randers' hjemmeside. Modsat linker GALLERI-randers så også tilbage til "kunde"
Se for eksempel Campaya Sommerhusudlejning som henviser til GALLERI-randers i deres katalog
Det kan også være samarbejdspartere som for eksempel Saxo Gallery - der også udstiller hos GALLERI-randers
Også min hjemmeside designer/redaktør Webnemt har fået en plads